Carstens historie......

i Januar 2018 blev jeg væltet ned af livets bræt, med så voldsom stress, at jeg måtte holde op med at arbejde og indstille mig på et andet liv.

Jeg havde ikke lyttet til min krop og kroppen satte et punktum for det liv jeg havde budt den, de sidst 6-7-8 år.

Efter et langt stærkt liv med masser af fart på og en eksplosion af fantastiske oplevelser – og med erfaring fra over 40 år med kampkunst, havde jeg ikke regnet med, at det var mig der skulle gå ned for fuld tælling. Og det var et knock-out jeg fik, der slog mig ud i næsten et år.

Jeg troede jeg havde mistet det hele – arbejde, livet, kærligheden, modet – mistet mig selv. Og man kan ikke forestille sig hvordan det er føle at livet er slut, mens man stadig sidder og kikker på det. Jeg kunne ihvertfald ikke. Først 8 måneder efter jeg røg ned af brættet, måtte jeg indse at hvis nogen skulle hjælpe mig tilbage til livet – så var det mig selv. Ingen andre var rigtig i stand til det. Jeg måtte ned i rygsækken for at se, om der var værktøjer jeg kunne bruge i den kamp jeg stod over for. Jeg måtte se i øjnene, at jeg skulle bryde sorgen, smerten, fortvivlelsen, angsten – alene. 

I over 40 år havde jeg trænet og undervist i forskellige former for kampkunst og ikke lagt skjul på hvor meget godt det kan tilføre kroppen, så man undgår sygdom og vil være i stand til at rejse fra sygdom. Jeg skulle bruge min egen medicin, så nu skulle min tro stå sin prøve. En test i livet jeg ikke var glad ved, men alligevel så frem til med tårer i øjnene – forventningens glædes tårer. Der havde været mange tårer de sidste mange måneder, men de der nu var i øjnene, var dog i det mindste tårer af håb.

Jeg måtte langt ned i rygsækken – forbi Karate, Aikido, Iaido – helt ned i bunden til Tai Chi, Meditation og Qigong, som jeg havde lært og trænet tidligt i mit liv. Og løbende i livet havde trukket op af posen og glædet kroppen med. Jeg gik ikke forbi Karate, Aikido og Iaido fordi de ikke ville være god medicin eller terapi, men fordi de i situationen ikke lige passede ind.

Fra den dag i august 2018 næsten 9 måneder efter jeg væltede, trænede jeg 1-2 timer hver dag Tai Chi, Qigong og mediterede når jeg kunne. Og fortsat gør.

Det viste sig at være det rigtigt valg. I løbet af relativ kort tid vidste jeg, at det var den vej jeg skulle gå – nok resten af mit liv. Jeg var også klar over – at kom jeg ud på den anden side. Ville det nok blive som en anden Carsten end ham jeg havde kendt. Jeg var sådan set ligeglad hvordan jeg kom ud, men håbede blot, at jeg ikke ville blive en dårligere udgave af mig selv.

Jeg vidste også meget hurtigt i den proces jeg havde startet, at jeg – når jeg var komme tilbage til livet, mit liv – ville hjælpe andre med at rejse sig igen efter stress. Og hjælpe hvor jeg kunne med at fortælle, og forebygge mod den fuldstændig uforudsigelige sygdom og tilstand – stress er.

 

Er træning nok......

Nej – man kan ikke træne sig fra at undgå stress. Man kan træne sig til at kunne holde en lurende stress på afstand, men før eller siden vil din stress vinde – hvis ikke du gør noget ved de symptomer du altid vil få i måneder ja op til flere år før du vælter af din sygdom.

Nej – træninge er ikke nok. Men afgørende for hvordan og hvor hurtigt du kan komme ud af en sygdom. Og især ved stress er træning til opbygning af kroppens muskler helt elementært.

Så ja – træning af din krop, dit mentale helvbred og din hjerne – er mega vigtig for at kunne tage ansvar for dit liv, sætte dine egne mål og tage aktion til at nå dine mål.

Men det afgørende – måske det aller vigtigste – det er at få styr på dit sind og hjerte.
Man siger hjertet altid har ret. Og det er rigtigt – men det er ikke sikkert du er i stand til at høre hvad dit hjerte fortæller dig.

Stress kræver ro for at kunne blive frisk igen – meget ro og fred.
Og den ro og fred kan du fylde dit sind og hjerte med gennem Mindfulness, Meditation, Tai Chi og Qi Gong.

Betragt Stress som et symptom på en tilstand og sygdom. Din krop og hjerne bliver stresset af al sygdom og af for meget energi i dit hovede. Ikke af at du har for travl – men fordi du ikke er i stand til at stoppe dig selv og sige fra i tide.

Det er det man skal lære – at give sig selv omsorg og kærlighed.

Visit Us On Facebook